Den her gang kan du læse om

• dine skolekammeraters kamp mod ACTA
• horoskoper
• filmanmeldelse af Ghost Rider 2
• hvilken mad-type er du?
• novelle på hjemmesiden: Gidsel på GTS
• nyt fra VIDS
• bag om Campus og The Ranch
• essay: Min kolde skygge
• opfindelser ved et uheld: Vanvittig Videnskab
• spiller du Tetris?
• elevrådsklummen
• og masser af tegneserier

Klokken er 19:00. Kantinen ligger øde hen, og der er kun blodpletter hist og her, sammen med et par væltede møbler, der vidner om det drama, der har udspillet sig i løbet af dagen. Ingen elever skriger mere, kun svage hulk kan høres bag Tom Hansen. Tom ser på sit ur. Han kan ikke helt fatte, det kun er ni timer siden, han intetvidende gjorde sig klar til sin sidste dag.

Afsnit 1

”splat!” tandpastaen flyver ud og danner en fin spiral på vej ned gennem afløbet i håndvasken. Tom kigger op, han kan knapt nok kende sig selv. Han har næsten ikke sovet. Har ligget og vendt og drejet sig hele natten. Hans tanker har ikke kunne finde hvile. Det var bestemt heller ikke nogen nem beslutning. Det her valg er krøbet ind på ham i flere måneder nu. I dag. I dag sker det.

Tom tager et hurtigt bad, hvorefter banan-yoghurt bliver blandet med chokolade-müesli og udgør en knap så sund morgenmad. Men Tom er temmelig ligeglad. Ingen grund til at tænke på det i dag. Tom bor alene i sin lejlighed lokaliseret cirka en kilometer fra GTS i retning af kirken. Det var derfor ingen sag for fætter Price (ja, det kalder de ham) ubemærket at aflevere den lille papkasse, Tom har liggende under sengen.

Tom gør alt andet klar, før han tager kassen frem fra sit skjul. Tager en dyb indånding, før han åbner låget. Han tør knap nok se, hvad der er i, men han kan alligevel ikke lade være. Det eneste, fætter Price sagde, da han afleverede den, var ”Den her skal nok kunne klare dit problem”

Samtidigt parkerer en sort varebil på kirkens p-plads ude foran Danske Bank. De fire personer i bilen tager stille og roligt deres skimasker på, mens de får øjenkontakt med hinanden for at være helt sikre på, at alle er klar til det her. Bruce ser rundt på sine mænd. Han vil være ekstra sikker. Der er ikke noget så irriterende som en røver med nervesammenbrud. Det ved han af bitter erfaring. Der ser ikke ud til at være problemer. Alle er klar. Bruce stiger først ud, og hans mænd følger hurtigt efter.

Indenfor i Danske Bank er Rita ved at ekspedere en kunde:

”Please få netbank! Jeg er hamrende træt af, at du hele tiden skal spilde min tid på noget, du sagtens kunne gøre hjemmefra!”

Det siger Rita selvfølgelig ikke. Det er heller ikke hvad hun tænker, for der er ingen mennesker, der tænker så organiseret. Men det er essensen af hendes tanker. En slags resumé. Rita skal lige til at komme med den høflige respons på den gamle kones spørgsmål, da hun ud af øjenkrogen ser fire mænd, iført elefanthuer og sorte læderjakker, på vej op mod hoveddøren.

Afsnit 2

Tom tager indholdet af kassen ned i tasken og ser sig en sidste gang tilbage. Beskeden ligger på skrivebordet, og han har sat sin computer til at sende en videooptagelse til hans familie om et par timer. Klokken er nu 10:50. Han står stille lidt. Føler sig paralyseret. Så lukker han hoveddøren med et så voldsomt brag, at nogle af hans papirer på bordet i entréen flyver ned. Et papir lander med skriften opad. Det er en besked fra kontoret. Tom kan ikke indstilles til eksamen. Den sidste dråbe i Toms allerede godt overfyldte bæger. Med raske skridt går han i retning af GTS. I spisepausen vil han nemt kunne finde dem.

Ind gennem hoveddøren træder en fuldvoksen mand. Det er ikke Tom. En elev ser manden komme ind ad døren. Eleven kan ikke lade være med at synes, der er noget underligt ved manden. For det første er det for varmt til at bære sådan en lang læderjakke. For det andet har manden solbriller på, den slags der dækker helt op til øjenbrynene. Pudselig er det som om de to får øjenkontakt, men det er kun eleven, der reagerer. Manden går stille og roligt ned ad gangen, og eleven fortsætter op ad trappen mod sit klasseværelse. Han er ved at komme for sent.

”Please don’t shoot!” Rita står nervøst med hænderne i vejret. Hun har lagt mærke til at to af røverne kommunikerer indbyrdes på engelsk, mens de sørger for, at kunderne i banken bliver neutraliseret.  Bruce ser på sit ur. Han er ikke tilfreds. De er bagud med tidsplanen. To af hans mænd er godt i gang med at tvinge personalet til at åbne alle de pengeskabe, der kan åbnes af personalet. Bruce ved godt, at lige meget hvad man gør, vil der altid være nogen, der kontakter politiet. Han beroliger sig med, at han trods alt er i en lille flække langt fra den nærmeste storby.  Men hvis en konfrontation kan undgås, så skal den undgås.

Afsnit 3

”Open the safe, bitch!” en af røverne er ved at miste tålmodigheden med Ritas kollega Lise. Lise har trukket tiden ud så usynligt, hun kunne, selvom hendes træning har lært hende, man ikke skal modsætte sig røvere. Nu tror røverne ikke længere på, at det kan tage så lang tid at åbne et pengeskab. Med tårer trillende ned ad kinden og enden af en m15 maskinpistol presset mod tindingen får Lise åbnet pengeskabet, og røveren er ikke sen til at skubbe hende til side og tømme indholdet af skabet ned i en blå sportstaske medbragt til selvsamme formål.

Bruce kan høre sirener komme tættere og tættere på. Så er det nu! I en fart får Bruce dirigeret sine mænd ud til varebilen. Før røverne når ind i bilen, ankommer to lokale politibiler. De fire betjente springer ud af bilerne og tager cover bag politibilernes døre. En betjent rejser sig for at overtale røverne til at give op.

Det er først nu han opdager, hvor bevæbnede røverne er. Bruce ser koldt på de modige betjente. Sikke en omgang amatører. Han kan godt høre en af betjentene råbe noget til ham, men han er temmelig ligeglad. Bruce fortrækker ikke en mine. Han ser rund på sin mænd og får øjenkontakt med hver og en af dem. Derefter ser han roligt på den råbende betjent. De får øjenkontakt. Betjenten stopper. Der er noget ved Bruce blik, der får betjenten ti at tie. Det nytter ikke noget.

I forenet harmoni løfter røverne deres våben og gennemhuller både politibil og tilhørende mænd. Bruce ser ned på de blåt uniformerede lig.  Amatører. Varebilens døre lukkes i takt med, at skrigene fra de uskyldige forbigående handlende i byen ebber ud.

Afsnit 4

Jensen ser på sit ur. Det er nu allerede 10 minutter siden, han modtog nødopkaldet. Det er også uheldigt. To måneder har han forfulgt Bruce og hans bande, men han har altid været 20, 30 minutter for sent ude. Bruce er en svær mand at forfølge. Alt, hvad Jensen har set til Bruce, er ligene og de skræmte vidner. Midt I sine ærgrelser genkender Jensen den sorte varevogn fra hans infopairer om banden. Den er i fuld gang med at skræmme livet af de civile på gågaden. Bilen er kun 20 meter fra Jensens civile overvågningskøretøj. Jensen er fast besluttet på at følge efter og er gentagne gange ved at køre fodgængere ned under den hæsblæsende jagt.

En af Bruces håndlangere ser hurtigt bag ved dem den lille personbil, som hastigt optager sin forfølgelse. ”Fuck. Der er en bil efter os!” Den bemærkning er mest henvendt til Bruce, men det er resten af banden, der regerer kraftigst på udråbet. Bruce fortrækker faktisk ikke en mine. Han kigger roligt på den forfølgende bil gennem sidespejlet, samtidigt med at et lumsk smil tegner sig i det stenkolde ansigtsudtryk. Tingene går helt som planlagt. Bruce tager sin mobiltelefon op af lommen. Næste del af planen skal iværksættes.

Afsnit 5

Kevin har taget sin runde rundt på skolen og har fået låst alle døre, han kunne komme til uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed. Han har også undersøgt bygningen grundigt for muligheder og eventuelle gode rum. Han er ved at have et godt overblik overs skolens arealer, hvilket er en vigtig brik i det samlede puslespil. Kevin er klar. På vej op mod indgangen kommer opkaldet: ”Are we ready?” Svaret kommer hurtigt, kort og bestemt: ”Yes!” Og lige så bestemt kommer ordren fra Bruce: ”Be ready!” Kevin går stille og roligt ved siden af en elev, der er på vej ud for at få sig en cigaret. Kevin følger ham ud ad døren.  I samme sekund den sorte varevogn stormer op ad vejen foran hovedindgangen, griber Kevin den intetanende, rygende elev og trykker en ladt pistol op mod hans ryg. Eleven taber forskrækket cigaretten og prøver først at slå sig løs fra Kevins Jerngreb. Det ophører dog øjeblikkeligt, da pistolen hurtigt bevæger sig fra ryggen og i stedet finder placering kun 10 cm fra elevens øjne, samtidigt med at Kevin stille hvisker direkte i elevens venstre øre: ”Cut it off!” Den sorte varevogn er nu hastigt på vej op mod indgangen, og den er stærkt forfulgt af en gammel Honda. Kevin formoder, den tilhører selveste Hr. Jensen. Han er dog ikke alene. Politisirener kan høres i det fjerne, og de kommer hastigt nærmere.

Afsnit 6

Jensen ser et af de værste mareridt udspille sig for øjnene af sig. Røverne er kørt op på gruset foran GTS’ hovedindgang. Før han selv får tænkt tanken til ende, ser han beviset på sin uhyggelige hypotese. En af røverne står allerede ude ved cykelstativerne med en højkalibret pistol rettet mod tindingen af en ung elev. Han må have været her før de andre. Det var planlagt. Jensen ser sin backup komme fra den modsatte side af vejen, og den fortsætter hastigt op mod indgangen. Jensen og hans backup springer ud af deres hastigt parkerede biler. ”Move and he dies!” Røveren med gidslet presser pistolen hårdt mod elevens hoved for at understrege vigtigheden af sine ord. Der er ikke noget at gøre.

Jensen og hans backup må fortvivlet se på, mens røverne i varevognen stille og roligt stiger ud, i ro og mag samler deres ting, hvorefter de går mod hovedindgangen. De har endda frækheden at vende sig rundt, da de er et par meter fra indgangsdøren. Jensen får øjenkontakt med Bruce, som ser koldt på Jensen. Jensen kan næsten regne ud, hvad han tænker. Det er nærmest som om øjnene tydelig og hånende kommunikerer: ”Amatør!”

”Amatør!” Bruce ser hånligt på Jensen. Det her skal nok blive nemt. Han vender sig roligt rundt igen, og åbner hovedindgangen til skolen. Banden stopper indenfor og venter på, at Kevin får bevæget sig baglæns med gidslet. Hen mod indgangen. Så er det nu. Banden er samlet. Bruce sender sine bandemedlemmer i hver sin retning. En åbner døren til det nærmeste klasseværelse, to går op ad trappen, og to fortsætter ned ad gangen. Bruce venter lidt til alt er kaos, og luften er fyldt med lyden af skrig og råb. Herefter går han roligt ned ad gangen med retning mod kantinen. Det er tid til næste del af hans plan.

Afsnit 7

Tom er på vej I skole. I rygsækken kan han tydeligt mærke tyngden fra indholdet af pakken, Fætter Price afleverede. Det er egentligt underligt at rygsækken føles så meget tungere. Pakken var ikke speciel tung. Tom føler ikke dagen eksisterer. Det føles mest som en drøm eller et mareridt, der venter på at ske. Hvad hans planer for i dag indebærer virker også surrealistisk, og han prøver ihærdigt på ikke at tænke for meget over det. Men han kan ikke lade være. I et desperat forsøg på at få kontrollen over tankerne tilbage, transformerer han al sin skyldfølelse og usikkerhed til ren og skær vrede. Han tænder sin iPod og sætter propperne i ørerne. I dag skal de få betalt. I dag vil Tom tage sin hævn.

Tom bor nær kirken ved gågaden og ankommer derfor til GTS i retningen, hvor smedeværkstedet og autolokalet er lokaliseret. Derfor ser han ikke den lille politistyrke, der har samlet sig ved indgangen. Tom plejer altid at gå gennem en af de to døre, da det er en genvej for ham. I dag er ikke anderledes på det område. Tom ser ind ad døren til smedeværkstedt. Værkstedet er tomt. Han synes godt nok, det er lidt underligt men tænker ikke videre over det. De kunne jo være til fælles orientering i kantinen eller måske på udflugt. Heldigvis har Tom ingen problemer med nogen fra smedeværkstedet. Han åbner døren og går ind i værkstedet.

”Arrrrr!” Et skrig lyder gennem den åbne dør ud til den store gang. Tom kan ikke tro, hvad han hører. Sådan et skrig har han kun hørt på film. Han står forstenet i et par sekunder. ”Slip mig! Slip mmmm…” Stemmen kommer tættere og tættere på, og pludselig kan han gennem den åbne dør ud til den store gang se en fuldvoksen mand, iført elefanthue, tvinge en elev af hunkøn i retningen af kantinen.

Manden holder hende hårdt i håret med den ene hånd, og den anden dækker hendes mund. Kort tid efter er de passeret forbi, og Tom står som forstenet igen. Der går et par sekunder, før tanken slår ham, at han selvfølgelig skal få ringet til politiet og det i en fart.

Idrætsdagene er kommet for at blive

Efter sommerferien vil vi for alvor se liv i de fire blogs, for planen er, at der hver uge vil strømme nyheder fra dem hver.

Bloggerne er:

1. Handelsskolens elevråd: Jeanne Kristensen jekri9@videndjurs.dk
2. Teknisk skoles elevråd: Mads Jørgensen majoe1048@videndjurs.dk
3. Viden Djurs Sport: Tor Toftegaard Madsen tomad5@videndjurs.dk
4. Hurtige nyheder: Haakon eller andre fra redaktionerne haakon@videndjurs.dk